Sammenfiltring af strålende sind - Overraskende affiniteter mellem Carl Jungs kollektive ubevidste og David Bohms kvanteteorier for en holistisk vision af universet. #850923

Der er en hemmelig, næsten mystisk forbindelse mellem dyb psykologi og kvantefysik. To store tænkere fra det 20. århundrede, Carl Gustav Jung og David Bohm, inviterede os til at udforske dybderne af det kollektive ubevidste og det implicitte univers, og åbnede op for visioner rettet mod et transcendentalt territorium inden for den menneskelige psyke og selve kosmos subtile orden.
Carl Jung, schweizisk psykiater og pioner inden for analytisk psykologi, introducerede begrebet det kollektive ubevidste. Ifølge Jung deler individet en skat af arketyper, symboler og dybe billeder, der giver genlyd i menneskehedens kollektive sjæl. For Jung er vi ikke bare isolerede individer, men vi er fordybet i en fælles psykisk grund, der forbinder os med forfædrenes fortid og med menneskets evige dans.
I et tilsyneladende fjernt, men mystisk komplementært perspektiv, finder vi David Bohm, en teoretisk fysiker kendt for sine bidrag til kvantefysikken. Bohm foreslog ideen om et implicit univers, hvor virkeligheden går ud over partikler og klassiske fysiske love. For Bohm er universet vævet af en subtil orden, hvor hver del er i direkte forbindelse med helheden, en helhed, der eksisterer uden for begrænsningerne af menneskelige observationer.
Selvom disse to genier tilhører forskellige kognitive sfærer, bemærker vi, at deres teorier interfacer og smelter sammen, hvilket skaber en symfoni af filosofiske og metafysiske ideer. Begge forfattere nærede en dyb nysgerrighed mod længslen efter det transcendente, efter udforskningen af den menneskelige sjæls mysterier og efter søgen efter en universel mening.
Både Jungs kollektive ubevidste og Bohms implicitte univers understreger sammenhængen mellem alle ting og afslører tilstedeværelsen af et usynligt og samlende universelt niveau, der gennemsyrer alle aspekter af vores virkelighed. Bogen har til formål at undersøge vores forbindelse med denne usynlige universelle orden.
Jung og Bohm tilbyder os med deres oplyste ord nøgler til at få adgang til ukendte verdener, ord der vækker vores sanser, sætter vores sind i bevægelse og presser os til at stille ubehagelige, men livsvigtige spørgsmål: Hvad er menneskets sande natur? Hvordan forholder vi os til universet omkring os? Hvordan kan vi bedre forstå vores plads i denne kosmiske storhed?
Når vi udforsker Jungs og Bohms værker, vil vi støde på ekstraordinære citater, der vækker og nærer vores tørst efter viden og intuition. Jung skrev i sit essay "Arketypen og det kollektive ubevidste": "Den, der ser udad, drømmer, den, der ser indad, vågner". Disse ord inspirerer os til at se ud over tilsyneladende, til at dykke ned i dybden af den menneskelige sjæl.
Bohm, på den anden side, gav os et unikt indblik i virkelighedens natur, idet han argumenterede: "Den dybe orden af alting går ud over partikler, deres interaktioner og fysiske love."
Denne udtalelse skubber os til at betragte universet som en levende organisme, forbundet på utænkelige og stadig uudforskede måder, et univers, hvor kvantefysikken tildeler os den afgørende rolle som "observatører". Samtidig inviterer Jung os til at observere os selv gennem individuation, det vil sige søgen efter vores eget "Selv".
Gennem sammenligningen af Jungs teorier om det kollektive ubevidste og Bohms om det implicitte univers, vil vi være i stand til at afsløre de filosofiske og metafysiske aspekter, der er fælles for disse to perspektiver, som ved første øjekast synes at tilhøre forskellige felter. Denne bog vil invitere os til at stille os selv grundlæggende spørgsmål om eksistensens natur, meningen med vores liv og sammenhængen mellem vores indre verden og det ydre univers.