David Bohm. En mand malplaceret. - Kvantefysik, implicit orden, det holografiske univers og alle ideerne fra en filosofisk videnskabsmand og humanist. #876967

I panoramaet over det 20. århundredes fysik og filosofi fremstår David Bohm som en ledende skikkelse, der er i stand til at overskride grænserne mellem videnskab og spiritualitet. Hans ideer om implicit orden og holografi påvirkede ikke kun kvantefysikken, men åbnede også nye veje for moderne filosofisk tænkning.
Bohm blev født i 1917 i Wilkes-Barre, Pennsylvania, i en familie af jødisk oprindelse. Han voksede op i en tid præget af globale konflikter og politisk uro - tænk på den store depression og Anden Verdenskrig - og den unge Bohm udviklede en umættelig nysgerrighed over for verden omkring ham. Han fik en ph.d. under Robert Oppenheimer på Berkeley Universitet.
Den videnskabelige revolution, som kendetegnede kvantefysikken i 1930'erne og 1940'erne, så en opblomstring af teorier, der udfordrede den menneskelige intuition. Men mens mange fysikere beskæftigede sig med komplicerede matematiske strukturer, fokuserede Bohm på en enkel, men dybtgående idé: den om en "implicit orden". I modsætning til "eksplicit orden", som repræsenterer den manifeste, observerbare virkelighed, henviser implicit orden til et dybere niveau af virkeligheden, en slags underliggende orden, der forbinder alt, hvad der eksisterer.
Denne idé svarer til gamle begreber i filosofiske og spirituelle traditioner, som f.eks. taoismens Tao eller hinduismens Advaita Vedanta, der antyder en slags grundlæggende enhed mellem alle ting. Bohm argumenterede for, at vores opfattelse af virkeligheden er begrænset, og at videnskaben bør forsøge at udforske skjulte dimensioner for at nå frem til en mere fuldstændig forståelse af universet.
Bohm udarbejdede ikke kun videnskabelige teorier; hans ønske om en åben og oprigtig dialog fik ham til at samarbejde med personer som filosoffen Jiddu Krishnamurti, som han havde en lang og frugtbar intellektuel udveksling med.
En af Bohms mest mindeværdige sætninger står tilbage:
"Vores syn på verden forstyrres af fragmenteringen mellem tingene og mellem os og det, vi observerer".
Dette udsagn opsummerer perfekt hans overbevisning om, at det var nødvendigt at anlægge en integrativ og holistisk tilgang for virkelig at forstå virkeligheden.
Selv om Bohm var dybt forankret i videnskaben, rakte hans vision langt ud over laboratoriets grænser. I "The Wholeness and the Implicate Order", et af hans mest berømte værker, som blev udgivet første gang i 1980, fremlagde Bohm sine ideer om den implicitte orden og virkelighedens natur. I bogen skriver han:
"Hologrammet er et eksempel på, hvordan hver del indeholder helheden. Hvert stykke information er underforstået i hver del, og delene er afhængige af hinanden".
David Bohms liv og arbejde inviterer os til at udforske ikke bare fysikkens love, men også de dybere forbindelser mellem videnskab, filosofi og spiritualitet.
De 'epigrafiske' definitioner af hans menneskelige rejse kan sammenfattes på denne måde:
En tænker ud over grænserne: Bohm udforskede, hvad der lå ud over videnskabens accepterede grænser, og bevægede sig ind på filosofiens og metafysikkens område.
Helhedens fysiker: Han troede på et holistisk syn på universet, hvor alt hænger sammen, som det kommer til udtryk i hans teori om implicit orden.
En videnskabens rebel: Hans ideer, som ofte var i strid med den dominerende tankegang i hans tid, afspejlede en uafhængig og innovativ ånd.
En søgen efter fundamental enhed: Bohm forsøgte at opdage den skjulte enhed, der ligger til grund for den fænomenale verden.
En pioner inden for dialog og en ny humanisme: Bohm var ikke kun videnskabsmand, men promoverede også "bohmsk dialog" som en metode til at overvinde kommunikationsbarrierer og fragmenteret tænkning.
Disse korte definitioner repræsenterer en syntese af hans intellektuelle og menneskelige karakter, der var kendetegnet ved hans konstante søgen efter en dyb og forenet virkelighed, både i fysik og i tanke.